Denne lille dreng ønskede slet ikke at give slip på sit lange, krøllede hår. For ham var det ikke bare hår — det var en del af den, han var. Han var vant til at se krøllerne i spejlet hver dag og mærke dem hoppe, mens han løb og legede. Tanken om at klippe dem gjorde ham nervøs og usikker. Han var bange for, at han ikke længere ville ligne sig selv, eller at han ville fortryde beslutningen i det øjeblik, saksen rørte hans hår.
I begyndelsen gjorde han modstand. Hvert klip føltes som at give slip på noget velkendt og trygt. Man kunne se tøven i hans øjne, mens han så sine krøller falde langsomt til jorden. For et så ungt barn var det et stort øjeblik, fyldt med blandede følelser og stille spænding.
Men mens klipningen fortsatte, skete der noget uventet. Lidt efter lidt begyndte hans ansigtsudtryk at ændre sig. Da forvandlingen endelig var færdig, og han så sig selv igen, var frygten væk. I stedet kom overraskelse — og derefter et smil. Hans ansigt virkede lysere, hans træk mere tydelige, og hans selvtillid voksede med det samme.
Til sidst lignede han et helt andet barn, fuld af glæde og stolthed. Det, der begyndte som en svær beslutning, blev til en smuk forvandling, som ingen havde forventet.
Se det her.